Vi var på udflugt til København, hvor vi gik en dejlig tur gennem Rosenborg Slotshave. Derefter var vi inde at se Davids Samlinger og til slut i Orangeriet, hvor vi fik en dejlig 3 retters menu.
Turen går til Eventyrernes klub, Nyhavn 53. Vi skal være der kl. 14.
Ægtefæller er velkomne.
Pris per person er kr. 300,-.
Prisen dækker mad (buffet), lokaleleje, butler og hjælp.
Drikkevarer købes individuelt, men til rimelige priser.
(Hjemmesidens webmaster deltog ikke i udflugten, derfor den noget sparsomme tekst - der er sendt mails med anmodning om beskrivelse af dagen.)
Vi mødtes på Gymnasiets parkeringsplads kl. 10.00.
Derefter kørte vi med bus til Karen
Blixen Museet på Rungstedlund, hvor vi så Karen Blixens hyggelige stuer med flotte blomsteropsatser, desuden var der mulighed for at se en 12 min. lang film om
Karen Blixen og se museet på 1. sal med plancher og montrer. Vi gik også gennem den flotte park bag huset, hvor vi kunne beundre den blomsterrige have og se Karen
Blixens grav.
Frokosten indtog vi på Fyrkroen
i Gilleleje (elitesmiley) - koldt bord, lune retter m.m. - derefter kaffe med kæmpe lagkage til. Fra den højtbeliggende kro var der smuk udsigt ud over vandet.
Hjemkomst kl. ca. 16.00 på Gymnasiets parkeringsplads, hvor vi skiltes efter en dejlig dag med flot septembervejr.
Tak til udflugtsudvalget Gitte, Toni, Rolf og Hans.
Vi mødtes på parkeringspladsen ved Frederikssund Gymnasium kl. 9.00.
Turen gik denne gang til Sydsjælland, nærmere bestemt Gisselfeld Kloster ved Haslev. Her var mange
spændende ting at se, bl.a. slottet, slotshaven og Orangeriet i Paradehuset, som bestyres af havearkitekt Stig Lauritsen kendt fra TV2.
Før ankomsten til Gisselfeld holdt vi en strække-ben pause, hvor vi havde mulighed for at købe medbragt øl og vand.
Kl. 12 spiste vi en dejlig frokost i Klostercaféen ved Gisselfeld, og derefter gik vi til Orangeriet, som var et meget spændende og smukt sted.
Tilbage i Klostercaféen 14.15 blev kaffen serveret sammen med lækker blåbærlagkage - under kaffen fik vi testet vores tyskkundskaber, idet Gitte havde en quiz med, hvor
vi ud fra beskrivelser på tysk skulle finde danske navne på slik.
Tiden gik hurtigt, så evt. øvrig underholdning og muntre indslag må vi have til gode til næste udflugt.
Vi var tilbage ved Gymnasiet kl. ca. 16.30.
Tak for en dejlig dag til festudvalget Gitte og Toni
Vi mødtes kl. 10 ved Frederikssund Gymnasium. Herfra gik turen med SIMS igennem det smukke sjællandske landskab til Kongskilde syd for Sorø. Undervejs passerede vi flere herregårde,
som chaufføren fortalte om. Ved Sorø gjorde vi holdt en halv times tid ved Sorø Akademi, hvor vi fik lejlighed til at studere bygningerne (dog kun udefra), inden turen gik videre til Kongskilde,
hvor vi startede med frokosten kl. 13.
Efter maden var der UNDERHOLDNING - tale, rap, gårdmusikanter, opera, solooptræden - rigtig mange havde gjort sig umage, for at vi skulle have det hyggeligt og sjovt.
Vi var hjemme ved gymnasiet igen kl. 17.15 - Tak for en dejlig dag!